11. oktober 2023

Øjenvidneberetninger fra læge på Gazas hospitaler under krigen.

Åh Gud, jeg har set alt, hvad der er at se. Jeg har set folk skynde sig til hospitalet efter bombardementer, dækket af blod, sand og aske. Jeg har set deres ansigter fyldt med forbløffelse over det forfærdelige, som om de ikke vidste, hvad der lige var sket på grund af chokket. Jeg har set deres kroppe holde op med at trække vejret, fordi røgen fra brandene var trængt ind i deres hals, eller fordi stål havde revet kødet ud af deres brystkasser.

Jeg har set kroppe komme ind og udspyr støv, som om de var en svamp dyppet i aske. Jeg har set børn bløde og falde i koma, fordi tunge sten faldt ned over deres skrøbelige hoveder. Jeg så mennesker, hvis farver træk og navne ændrede sig, fordi det til tider ikke er muligt at identificere de sårede. De siger: "Rens hans ansigt for støv, måske kan vi genkende ham." De gør det og opdager, at han er den og den person, den venlige og enkle mand, som sad i sit hus, fordi han ikke havde noget sted at flygte hen.

Jeg har set mødre løbe rundt på gangene og græde, som om verden var kollapset i deres hjerter, mens de gispede af overvældende spørgsmål og skreg: "Er de i live? Hvem er stadig i live? Hvor er mine børn? Åh Gud, de er alt, hvad jeg har."

 Jeg har set folk, der var forvirrede over det store antal ofre. "Hvor mange døde mennesker har vi talt i dag? Har vi lavet en fejl i optællingen? Jeg fortalte dig, at vi i den sidste time modtog to martyrer der er børn og to børn med hovedblødninger. Mindst ti unge mænd ankom uden livstegn på én gang. Klumper af kød, kropsdele leveret i en lille pose og hoveder med blottet hjernemasse."

 Jeg har hørt de efterladtes stemmer skrige af deres lungers fulde kraft indtil deres struber blev  ømme, og deres stemmer flænsede luften. De råber ind i martyrens øre:

"Hvor gik du hen og efterlod mig? Hvem vil blive tilbage for mig efter dig?"

"Du fortalte mig ikke, at du ville gå, du kunne have sagt, så jeg kunne sige farvel."

Man føler, at deres stemmer kommer sårede ud fra sjælens dybder, fra hjertet af sjæls triste dybder.

Jeg hørte nogen sige: "Herre, vi er gode fattige mennesker, så hvorfor sker alt dette for os?"

Jeg har set folk diskutere nyheder, politik og krigens skæbne, mens de delte meninger, og så blev de selv nyheder i nyhedsrapporterne. Jeg har set kolleger, som man hilser på om morgenen, og så trøster man dem for deres families død om aftenen. Jeg sad sammen med en, der talte med sig selv og undrede sig: "Alle disse sårede og martyrer var som os for en time siden, de var i live for kort tid siden, hvornår mon vores tur kommer?"

14. oktober 2023

Endnu en type krigsofre ud over de direkte sårede.

I dag kom en mand i begyndelsen af tresserne med hjerte-kar-sygdomme ind på hospitalet. Han led af et akut angina-anfald, som førte til et kraftigt fald i blodcirkulationen og stoppede hans hjerte.

Men hvordan opstod denne episode?

Han var fordrevet og rejste fra Gaza mod syd i en bil med sine børn, da han så et raketmissil lande i hovedet på de fordrevne, der rejste på Salah al-Din Street. Han blev overvældet af frygt, forbløffelse samt nød, ud over den sorg, han måske følte ved at skulle forlade sit hjem og sin by som flygtning mod syd.

Sandheden er, at der er ofre af en anden slags her, menneskelige ofre, som ikke er direkte sårede. Det er mennesker, der reagerer på begivenhederne og er bange som ethvert normalt menneske. Graden af frygt, sorg og fortvivlelse er så høj, at det kan få deres hjerter til at gå helt i stå.

14. november 2023

Følelsen af at se din by, som du elsker, falde, se de gader, du elsker, blive ødelagt, de steder, du elsker, og det hav, du elsker, og se dine venner og kære falde den ene efter den anden, uden at nogen hjælper dem. Alt dette er nok til at ødelægge dit hjerte og gøre dig følelsesløs af den intense smerte og forvirring. Åh Gud, det er for meget.

Min drøm var at leve et normalt liv i Gaza, som enhver anden person i verden, der bor i det land, hvor han blev født. Jeg var glad derhjemme, på arbejdet, på caféer og sammen med vennerne. Det var mere end tilstrækkeligt. Jeg værdsatte min nærhed til min far, mor, søskende, træer og havet. Jeg hadede tanken om eksil og ønskede ikke at opleve det. Åh Gud, tog jeg så meget fejl?

24. december 2023

Jeg spekulerer på, om jeg vil overleve og vende tilbage til mit elskede Gaza en dag? Vil jeg vende tilbage til at kunne gøre de enkle ting jeg elsker?

Gå lange ture i gaderne, sidde ved havet i de tidlige morgentimer og betragte det store blå hav og den brede himmel over os, velvidende at himlen og havet er vores eneste forbindelse til verden udenfor.

Vil jeg vende tilbage til at lytte til musik ved havet med mine venner, mens vi taler, griner og gør grin med verden, synger og snakker, indtil det bliver morgen?

Vil jeg igen sidde på den café, der serverer den fantastiske kaffe og magiske Nutella-kage, og føle, at jeg er i den smukkeste by i verden? Vil jeg vende tilbage til at sidde med min mor ved havet og se solnedgangen, være vidne til og fejre solen, der svømmer i havet? En scene, som min mor elsker så højt, og som hun synes er den smukkeste scene i livet? Vil vi gå om natten på kolde dage for at mærke den lette vind prikke i kinderne og røre regndråberne med vores hænder?

Vil vi vende tilbage til langsomt at slentre ned gennem Al-Rimal-kvarteret og have den bedste tid i vores liv på Omar Al-Mukhtar-markedet? Vil vi vende tilbage til vores yndlingsmåltid? En falafelsandwich med hot sauce fra Al Soussi efterfulgt af lemon slush fra Kazim Ice Cream - den lækreste kombination i verden?

Vil vi studere igen på universitetet og derefter sidde i Al-Katiba Park?

For at se det lysegrønne græs og indånde frisk luft; vores naturlige klimaanlæg kommer fra træerne og havet, som onkel Abu Ahmad siger, mens han laver te til os.

Vil mænd tage tilbage til havnen i Gaza klokken seks om morgenen for at købe frisk fisk, så snart den kommer op af havet? Åh Gaza, vil vi igen spise fisk fra dit hav, fylde vores maver uendeligt og blive overvældet af lykke?

Vil vi vende tilbage til at tage en tur i havet på en båd fra havnen?

Vil den gode familie, der strækker sig fra bedstefar til barn, vende tilbage til at tage til havet i en stor bus fredag morgen for at blive der indtil aften? mens børnene hygger sig og svømmer, indtil deres sjæle er rørt af saltet og sandet, leger de og glæder sig, indtil de er trætte?

Vil jeg vende tilbage til at gå tur om morgenen ved havet uden at blive fanget af et missil?

 Vil jeg igen drømme om at blive mesteren over alle mestre i det luksuriøse fitnesscenter, som jeg elsker, og derefter shoppe i det smukkeste indkøbscenter i verden - Carefour?

Vil jeg vende tilbage til at tænke på, at Gaza er nok til at holde mig fra alle byer i verden, og at dens enkle egenskaber er i stand til at give mig et fuldt liv? Vil jeg vende tilbage til at hade at flytte til udlandet og forsøge at holde mig tæt på min far, mor, mit træ og mit hjem?

Vil vi vende tilbage til at gå på gaden uden frygt for at støde på et lig på vejen, et knækket træ eller en bygning, der ligger på jorden?

 Vil vi finde ud af, hvordan man går på gaden med jævn asfalt i stedet for knuste sten? Åh Gud, vil vi vågne op fra krigens lange mareridt og vende tilbage til Gaza?